Metoder

Tvang
At benytte tvang over for en person, er en af de metoder, der tages i brug af menneskehandlere for at udnytte personen. Termen tvang er her et springende punkt i definitionerne. Det udnyttende formål skal, hvis det skal kunne identificeres som handel, indebære tvungent arbejde eller tjenester, herunder tvungne seksuelle tjenester, slaveri eller slaverilignende praksisser. Det kan være problematisk at afgøre, hvornår der er tale om tvang. Det gælder eksempelvis situationer, hvor personen selv har givet samtykke til noget, som i virkeligheden kan klassificeres som tvungent arbejde. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at myndighederne godt kan vurdere, at der er tale om menneskehandel, selvom personen har givet samtykke til udnyttelsen og f.eks. frivilligt har ladet sig udnytte.

"Den omstændighed, at et offer for menneskehandel har givet sit samtykke til den omhandlede udnyttelse, skal være uden betydning, når der er gjort brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling m.m.." (Kilde: Palermo-protokollen).

Udnyttelse af sårbar stilling
Af Palermo-protokollen og EU's definitioner fremgår det, at en persons samtykke blandt andet tilsidesættes, hvis der er tale om udnyttelse af en sårbar stilling, eller som det er formuleret i den danske straffelov, hvor der anvendes eller har været anvendt "anden utilbørlig fremgangsmåde".
Det er dog et fortolkningsspørgsmål, hvad det vil sige at nogen udnytter en persons sårbare stilling. Begrebet har derfor også været genstand for meget debat.

I EU's rammeafgørelse for menneskehandel præciseres det nærmere, hvad det vil sige at udnytte en anden persons sårbare stilling. Ifølge rammeafgørelsen Artikel 1 er der tale om misbrug af autoritet eller udnyttelse af en sårbar stilling, når den pågældende ikke har andet reelt, acceptabelt alternativ end at give efter for den pågældende misbrug.

Spørgsmålet er dog hvad et "andet reelt og acceptabelt alternativ" vil sige. Man kan komme det lidt nærmere ved at se på, hvad domstolene har dømt.

Sag om menneskehandel i Norge

I Norge faldt der dom i en sag om menneskehandel med henvisning til udnyttelse af ofrenes sårbare stilling. Sagen er interessant, fordi der var uenighed mellem byretten og landsretten.

Byretten (Trondheim tingrett) mente ikke, at der var tale om menneskehandel bl.a. med henvisning til, at kvinderne "valgte at prostituere sig ud fra økonomiske motiver i fuld frivillighed. Dette var intet «mafiøst» tilbud med et indbygget pres".

Byretten medgav, at kvinderne var fattige, men fastlog at: "Det kan ikke være misbrug af kvindens sårbare situasjon «at man forespørger, giver korrekt information og derefter høster økonomisk gevinst af at hun selv vælger at prostituere sig».

Landsretten (Frostating lagmannsrett) omstødte dog dommen med henvisning til, at den forurettede kun var knap 16 ½, da hun blev rekrutteret og at hun var uden arbejde og bolig. Hun havde ingen indkomst og måtte ernære sig ved småkriminalitet. Derfor var hun ifølge Landsretten et meget let bytte, da hun fik tilbud om at prostituere sig. Alle de øvrige forurettede kvinder i sagen " levede under til dels svært vanskelige økonomiske, sosiale og familiære forhold". På den baggrund dømte Landsretten, at der var tale om menneskehandel.

Også i Danmark er der blevet henvist til udnyttelse af sårbar stilling i en sag om menneskehandel.

Kilder:

Europa_Kommissionen (2004). Report of the Expert Group on Trafficking in Human Beings. Bruxelles. Europa-Kommissionen