Hvorfor er der ikke flere der forsøger at flygte?

Der findes mange grunde til, at ofre for menneskehandel ikke bare flygter fra deres bagmænd og situation.

Forskere peger på fire måder, som bagmænd kan tvinge og kontrollere ofre for menneskehandel på og dermed fastholde dem i et udnyttelsesforhold.

4 kontrolmekanismer i menneskehandel:

1. Vold og tvang - fysisk kontrolmekanisme
Nogle ofre spærres inde og udnyttes, så de ikke har mulighed for at slippe væk. Flere bliver slået og måske udsat for voldtægt og tør derfor ikke at flygte. Indespærring og fysisk vold kan altså være en forklaring på, at ofre for menneskehandel ikke bare kan stikke af.

2. Fanget bag åbne døre - psykisk kontrolmekanisme
Mange undrer sig over, hvorfor kvinder, der er handlet til prostitution og f.eks. står og trækker på gaden, ikke bare stikker af. De er jo ikke spærret inde. Men kontrol og tvang foregår ikke nødvendigvis udelukkende på et fysisk plan, men kan også være psykisk. I dag bruger bagmændene f.eks. mindre grad af fysisk vold og tvang og mere psykologisk manipulation end tidligere. Forskere kalder det "fangenskab bag åbne døre".

Nogle af de typiske tricks som bagmænd bruger til psykisk at kontrollere ofre for menneskehandel og forhindre dem i at flygte er:

• Bagmænd konfiskerer offerets pas og fortæller, at politiet vil fængsle personen som illegal migrant, hvis han/hun forsøger at flygte.
• Bagmænd overbeviser offeret om, at han/hun skal underskrive en kontrakt på, at betale en stor gæld for transportomkostninger, og at kontrakten er bindende, selvom personen skal arbejde under horrible forhold.
• Bagmænd truer med at gøre personen eller hans/hendes familie fortræd, hvis offeret ikke følger deres krav.
• Bagmænd truer med at afsløre overfor familien i hjemlandet, at personen prostituerer sig. I mange afsenderlande er netop prostitution enormt stigmatiserende og det kan have store konsekvenser for personen, hvis familien får kendskab til at hun har prostitueret sig.
• Nogle bagmænd bruger magiske/religiøse ritualer, der betyder, at offeret tror de ikke kan flygte.
• Kvinderne har ofte ingen viden om deres rettigheder og deres muligheder for hjælp i det land, de opholder sig i. Truslen fra menneskehandleren, volden og det forhold, at de opholder sig illegalt i landet, giver ikke ofrene mange andre muligheder end at samarbejde.
  

3. Internaliseret undertrykkelse - resignation
Efter længere tids fysisk og psykisk pres stopper ofret med at tro på sig selv og sit eget værd. Personen begynder at acceptere og indordne sig under den kontrol, som han/hun er underlagt. Offeret tror ikke længere det er muligt at undslippe sin situation og stopper derfor med overhovedet at gøre forsøg på at slippe væk. Han/hun har givet op og befinder sig psykologisk i en tilstand, hvor det udelukkende gælder om at overleve.

4. Muligheden for at tjene penge - psykologisk manipulation
Bagmænd kan også kontrollere og fastholde handlede personer ved at tillade dem en grad af frihed. F.eks. ved at lade dem beholde en andel af det, de tjener. Der er eksempler på, at nogle får udbetalt en minimal del af det beløb, de har tjent med antydning om, at de i fremtiden vil få meget mere, men at vedkommende mister alt, hvis hun/han holder op. Den udnyttede fortsætter derfor med at arbejde "frivilligt" for en ussel løn eller for kost og logi, cigaretter og evt. piller. Der er her tale om, at bagmændene anvender psykologisk manipulation.

Eftersom trafficking i høj grad er et fattigdomsproblem er udsigten til at tjene penge med til at mindske den udnyttedes motivation for at flygte eller gå til politiet. Mange handlede personer har en stor frygt for at vende hjem som såkaldte mislykkede migranter. Det vil sige, at de vender tilbage uden økonomisk profit og derfor stigmatiseres eller ekskluderes i familien eller af lokalsamfundet.

Kilde: Brunovskis, Annette & Tyldum, Guri. Crossing Borders. An empirical Study of Transnational Prostitution and Trafficking in Human Beings. Fafo. 2004.