Hvor kommer ofre for menneskehandel fra?
Menneskehandel forekommer i store dele af verden. De fleste regioner og lande er berørt. Der bliver således handlet kvinder og børn til Danmark fra en lang række forskellige lande.
Afsender-, transit- og modtagerlande
Man taler om afsender-, transit- og modtagerlande. Et land kan både
være afsender- og modtagerland, eller transit- og modtagerland.
Spanien og Italien er eksempler på transit- og modtagerlande.
Tjekkiet er et eksempel på et land som både er afsender- og
modtagerland. Danmark er modtagerland.
Det er i høj grad kvinder fra Central- og Østeuropa (CEE), der handles til Vesteuropa. De afsenderlande, der ofte rapporteres om, er Litauen, Letland, Albanien, Rumænien, Tjekkiet, Bulgarien, Polen og Ungarn. Yderligere rapporteres der om handlede kvinder fra Nigeria, Colombia og den Dominikanske Republik samt Ukraine, Rusland og Moldova.
Ifølge Europol, er der gennem de sidste fem år sket en stigning i antallet af ofre handlet til seksuel udnyttelse i EU fra og gennem Central- og Østeuropa. I Danmark og Norge er der især set en stigning i antallet af nigerianske kvinder.
Udviklingen af udenlandske prostituerede i
Europa
Nedenfor gives et rids over den generelle
udvikling af udenlandske kvinder i prostitution, der er kommet til
Europa. Af disse kvinder kan nogle være blevet handlet hertil.
- 1970'erne: Primært kvinder fra Østasien - især Thailand og Filippinerne begynder at prostituere sig i Vesteuropa.
- 1980'erne: Kvinder fra Latin Amerika og Caribien - især fra den Dominikanske republik, Brasilien og Colombia - men også fra Ecuador og Chile.
- Siden 1989: Primært kvinder fra Central- og Østeuropa, sandsynligvis som følge af murens fald.
- Siden 2004: En stigning af afrikanske, primært nigerianske kvinder.
- Siden 2007: Især rumænske men også bulgarske kvinder, sandsynligvis som følge af medlemskab i EU.
Inden for de seneste år er antallet af udenlandske kvinder fra Brasilien og andre Sydamerikanske lande steget en anelse.
Europol 2008: Trafficking in Human Beings in the European Union: A Europol Perspective
Norli, Bjørg 2006: Utenlandsk prostitusjon i Oslo. Pro Sentrets kunnskap og erfaringer. Pro Sentret. Oslo.
Ny rapport fra Integrationsministeriet om fact finding-mission i Nigeria
06-07-2010
Den svenske evaluering af forbuddet mod køb af seksuelle ydelser er nu offentliggjort
28-06-2010
Det amerikanske udenrigsministeriums årlige statusrapport om menneskehandel er netop udkommet.
28-06-2010
Beskrivelsen af dansk politis indsats mod prostitutionens bagmænd i 2009 er netop offentliggjort.
26-04-2010
Nu kan du se videoer og læse materiale fra Center mod Menneskehandels konference ´Human Trafficking - a complex reality´.
Se alle opslag
Tilmeld nyhedsbrev




