Søg
 
Du er her:
ForsidepilLinks
Normal Større Størst

Links

Herunder finder du links til relevante hjemmesider om menneskehandel, både til organisationer i Danmark og internationale organisationer. I menuen til venstre finder du en linksamling om kvindehandel med yderligere links til en lang række danske, europæiske og internationale organisationer og ngo'er, samt relevante publikationer og centrale dokumenter.


Links til centrale organisationer og institutioner i Danmark

Ligestillingsministeriet: Ligestillingsministeriet har i samarbejde med andre ministerier og aktører, udgivet Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-2010. På hjemmesiden finder du oplysninger om regeringensindsats mod menneskehandel m.m.

Politiet: Menneskehandel behandles af politiet som en del af den organiserede kriminalitet. Nationalt Efterforskningsstøttecenter (NEC) under Rigspolitiet, arbejder bl.a. med kvindehandel

Udlændingeservice: Udlændingeservice der varetager identifikation af handlede mennesker og tager sig bl.a. af spørgsmål omkring asyl, opholdstilladelse og hjemsendelse. Udlændingeservice ligger under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Hjemmesiden indeholder bl.a. information om og ansøgningsskemaer til visum, asyl og opholdstilladelse

Dansk Røde Kors: Dansk Røde Kors står for et netværk af europæiske afdelinger af Røde Kors og Røde Halvmåne, der arbejder med menneskehandel. Dansk Røde Kors har en side på deres hjemmeside om deres netværks aktiviteter.

Reden International: Reden International er et projekt drevet af Reden, der varetager dele af Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af Menneskehandel. Aktiviteterne omfatter bl.a. opsøgende arbejde blandt udenlandske prostituerede, akut støtte til og beskyttelse af ofre for kvindehandel, samarbejde med NGO'er i oprindelseslande med henblik på repatriering, hotline (telefonrådgivning) m.m. Hjemmesiden indeholder information om projektets telefonrådgivning, krisecenter for ofre for kvindehandel, det opsøgende arbejde på gaden og massageklinikker samt casebeskrivelser af kvinder handlet til prostitution i Danmark. Derudover indeholder hjemmesiden henvisninger til rapporter og litteratur om kvindehandel samt links til organisationer, der arbejder med kvindehandel m.m.

Pro Vest: Pro Vest er et anonymt rådgivnings- og sundhedstilbud til udenlandske kvinder med prostitutionserfaringer, herunder kvinder som er handlet til prostitution. Pro Vest varetager dele af Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af Menneskehandel og arbejder i Sønder Jyllands området. Pro Vests arbejde med ofre for kvindehandel omfatter bl.a. samarbejde med politiet og herunder juridisk støtte til handlede og formodede handlede kvinder, rådgivning og støtte til ophold på krisecenter, helbredsundersøgelser, opkvalificering i form af mindre kurser, samarbejde med NGO'er i oprindelseslandet med henblik på repatriering hvis kvinden ønsker det. Hjemmesiden indeholder information om Pro Vest arbejde og assistance, samt links til både danske og udenlandske organisationer der arbejder med menneskehandel.

Links til centrale internationale organisationer og institutioner

De Forenede Nationer

UNODC - United Nations Office on Drugs and Crime: FN's program for kriminalitetsforebyggelse. Fik i 2000 mandat til at tage sig af menneskehandel i FN-regi. UNODC er således ansvarlig for 'The Global Programme against Trafficking in Human Beings' (GPAT), som overordnet hjælper medlemslande med at bekæmpe trafficking gennem forskellige initiativer. Arbejder især med at identificere kriminelle organisationers indblanding i menneskehandel. Hjemmesiden indeholder publikationer, beskrivelser af organisationens projekter, FAQ, faktablade, nyhedsbreve, linksamling, baggrundsmateriale om gældende lovgivning m.m.

WHO: World Health Organisation Organisationen: FN-organisation for sundhed. Sundhed anskues bredt som både fysisk, mental og social sundhed. Trafficking-problematikker behandles primært under området Gender and Women's Health. Hjemmesiden indeholder publikationer beskrivelser af organisationens projekter, faktablade, links m.m.

Den Europæiske Union

Europa-Kommissionen: EU-Kommissionen og andre EU-organer arbejder for at forebygge og bekæmpe menneskehandel i EU.
Hjemmesiden indeholder information om projekter under EU-Kommissionen, EU-Kommissionens
ekspertgruppe, EU-lovgivning, internationalt samarbejde m.m.

Europa-Parlamentet: Europa-Parlamentet har igennem flere år arbejdet med bekæmpelse af kvindehandel. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har deltaget i dette arbejde.

DAPHNE II

DAPHNE II er et EU-finansieret program, der støtter organisationer, som udvikler metoder og konkrete tiltag fht. bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder, herunder ofre for menneskehandel. Projektet administrerer EUR 50 mio. og løber frem til udgangen af 2008.

TAMPEP - Transnational AIDS/STI Prevention Among Migrant Prostitutes in Europe

TAMPEP er et netværk bestående af 24 europæiske lande med hovedsæde i Amsterdam, Holland. Projektet
har som mål at promovere udenlandske prostitueredes rettigheder (inklusiv personer solgt til prostitution),
at udvikle strategier til at gennemføre sygdomsbeskyttelse blandt udenlandske prostituerede, samt udveksle
erfaringer på tværs af netværkets medlemmer. Projektet er støttet af EU-Kommissionen. VFC Socialt
Udsatte er aktivt medlem af Tampep.
Hjemmesiden indeholder information om netværkets mål og strategier, adresser på netværkets medlemmer
m.m.

Andre internationale organisationer

International Organisation for Migration (IOM)

IOM er en mellemstatslig organisation med migration som arbejdsområde. IOM laver forskning i menneskehandel, formidler kontakt til lokale/nationale NGO'er med henblik på repatriering af ofre, samt forestår oplysningskampagner. Organisationen arbejder med counter - trafficking initiativer og driver egne rehabiliteringsprojekter over hele verden, inklusiv Baltikum, Øst- og Centraleuropa, hvor personer udsat for menneskehandel hjælpes tilbage i samfundet vha. forskellige former for støtte. Hjemmeside indeholder bl.a. landerapporter, beskrivelser af organisationens projekter og aktivitetskalender.

International Labour Organisation (ILO)

ILO er FN's organ for fremme af social retfærdighed i forhold til internationalt anerkendte rettigheder på arbejdsmarkedet. 177 lande er medlemmer af ILO, der internationalt fremsætter minimumstandarder og anbefalinger for basale rettigheder på arbejdsmarkedet. IPEC er ILO's
internationale program til afskaffelse af børnearbejde, hvori bekæmpelse af trafficking udgør en vigtig del. Hjemmesiden indeholder anbefalinger, konventioner, rapporter, statistik, nyheder m.m.

Interpol

Interpol er det internationale politisamarbejde med hovedsæde i Lyon, Frankrig. Interpol er et forum for erfaringsudveksling mellem forskellige landes politimyndigheder. Samarbejder bl.a. på menneskehandelsområdet med særligt fokus på seksuel udnyttelse af børn og kvinder. Hjemmesiden indeholder generel information om menneskehandel, samt mere specifik information om hhv. børn og kvinder som ofre.

HOTLINE
70 20 25 50
Mistanke om menneskehandel?
Nyheder