Kilder til identifikation

Aktører, som kan/skal bidrage til at identificere muligt handlede personer

• Opsøgende socialarbejdere og andre sociale aktører
• Politiet, Grænse- og lufthavnspoliti, Asylmyndigheder – også i henseende til børn
• Ansatte i danske ambassader og ikke mindst konsulater, som behandler visumansøgninger
• Læger og sygeplejersker på venerieklinikker og skadestuer og præventionsklinikker
• Arbejdstilsynet og de myndigheder, som udsteder autorisationer til au-pair bureauer, private arbejdsformidlinger etc.
• Fagforeningsfolk, som overvåger arbejdsvilkår og –miljø
• AIDS-oplysninger og -organisationer
• De lokale samarbejdsgrupper
• Evt. relevante NGO’er
• Prostitutionskunder
• Andre privatpersoner

Desuden bidrager indsatser målrettet potentielt handlede - udover det opsøgende arbejde - også til identifikation, f.eks.:

• Hotline - hvor både professionelle og privatpersoner som f.eks. prostitutionskunder kan ringe og anmelde, hvis de har mistanke om menneskehandelssager.
• Mødesteder - som f.eks. mødestedet på Vesterbro, hvor udenlandske prostituerede kan komme og få bl.a. sundhedstjek og rådgivning.
• Refleksionsperiode – Flere internationale eksperter peger på, at ofre for menneskehandel sjældent betegner sig selv som ofre ved første møde med myndighederne. Identifikationen er en tidskrævende proces, som bl.a. refleksionsperioden bidrager væsentligt til.

I Danmark er politiet helt central i identifikationen af handlede kvinder i forbindelse med razziaer og kontrolbesøg på massageklinikker.  

Udlændingemyndighederne tager dog udgangspunkt i både politiets og sociale organisationers vurderinger, når de skal afgøre, hvorvidt en person er handlet og dermed har adgang til en række tilbud.

Læs mere om tilbudene her.