Retsforfølgelse og beskyttelse af ofre

En effektiv kriminalisering af menneskehandel kan være stærkt forebyggende. Dvs. en lovgivning, som giver mulighed for at straffe bagmanden effektivt. Derudover er ressourcer til efterforskning, træning af politi, anklagere og domstole samt indsatser til bekæmpelse af korruption centrale elementer.

Strategier, som skal oplyse personer og give handlede mennesker handlemuligheder, er også vigtige instrumenter, som vil forbedre muligheden for retsforfølgelsen af menneskehandlere.
Endelig er vidnebeskyttelse af ofre også et helt centralt instrument til at kunne efterforske og retsforfølge de skyldige menneskehandlere.

I EU er der nedsat en ekspertgruppe, der arbejder med menneskehandel. Ekspertgruppen anbefaler, at ”Ofre for menneskehandel har krav på at blive behandlet som et offer for en kriminalitet – uanset om hun er kommet til landet illegalt, eller hvordan hun er havnet i denne situation”.