Ny undersøgelse fra YouGov
Ca. en ud af fire unge mænd mellem 18 og 25 år vil ikke nødvendigvis afholde sig fra at gå til en prostitueret, selvom de vidste, at hun kunne være et offer for menneskehandel. I alt 505 unge mænd i alderen 18 - 25 år er blevet stillet spørgsmålet: Ville det afholde dig fra at gå til en prostitueret, hvis du vidste, at hun kunne være et offer for menneskehandel?
Ny undersøgelse foretaget af YouGov for Center mod Menneskehandel viser, at 74% af de unge mænd mellem 18 og 25 år helt sikket ville afholde sig fra, at gå til en prostitueret, hvis hun kunne være handlet. 3% ønsker ikke at svare. De resterende er i tvivl om, hvorvidt de ville afholde sig fra at gå til en handlet prostitueret.
Tallene peger på, at de unge der angiver, at de aldrig har overvejet at købe sex (74 %) i højere grad ville afholde sig fra at købe sex af en prostitueret, der kunne være et offer for menneskehandel - end den gruppe af unge, der allerede har erfaringer med at købe sex.
Læs mere om undersøgelsen ved at følge dette link;