Ny handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel
Regeringen har sammen med satspuljepartierne vedtaget en ny handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel. Denne løber fra 2011 til 2014
Den nye handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel er en opfølgning af handlingsplanen fra 2007-2010, og har til hensigt at nedbringe antallet af ofre for menneskehandel på langt sigt, samt at sikre, at ofre for menneskehandel støttes på bedst mulig vis.
Der er afsat 85,6 mio. kr. til nationale, sociale aktiviteter. Hertil skal lægges de initiativer, der medvirker til at forebygge menneskehandel i afsenderlandene, politiets indsats samt en del af indsatsen rettet mod børn.
Center mod Menneskehandel, politiet og andre myndigheder samt relevante NGO'er vil, som de primære udførende parter, bidrage til at forankre, institutionalisere og forbedre indsatsen fremover.