Ny forestilling om menneskehandel
Fra d. 27. august 2010 til d. 18. september 2010 slår Dansehallerne på Vesterbro i København dørene op for forestilling "Knock on Unpainted Wood". Forestillingen, der skildrer hverdagen, som den ser ud, hvis man er offer for menneskehandel, er den første i en triologi om verdens største kriminelle økonomier.
Organisationerne Save and Alive, Reden International samt Hope Now er blandt de centrale danske humanitære organisationer, som kompagniet har kommunikeret med omkring tematikken. Således bygger forestillingen "Knock on Unpainted Wood" på tal, statistikker, politiske forhold i Europa, samt på udenlandske kvinders historier om, hvorledes de endte i det danske prostitutionsmiljø.