Kvinder til Salg – en særudstilling af John Kørner

Lørdag d. 27. august 2011 lukkede Arbejdermuseet i København dørene op for John Kørners udstilling: ”Kvinder til Salg”. John Kørner tager gennem sine 12 billeder fat på problematikken om menneskehandel.

Kvinder til salg

 

Udstillingen indeholder yderligere et informationsrum om prostitution, historier om ofrene, samt bogen ”Kvinder til Salg” hvor blandt andre Gitte Tilia fra Center mod Menneskehandel i sit bidrag beskriver baggrunden og omfanget af menneskehandel.

 

 

Målet med ”Kvinder til Salg” er at vise kunst samt at inspirere til debat og stillingtagen til problemet med menneskehandel. John Kørner er blandt andet kendt for projektet ”War Problems” der skildrer og debatterer den danske deltagelse i Afghanistan-krigen.

 

Udstillingen ”Kvinder til Salg” kan opleves på Arbejdermuseet i København fra fredag d. 27. august til og med d. 29. december 2011.

 

 Følg dette link for mere information om udstillingen.