Internationale organisationer
International Organisation for Migration (IOM)
Mellemstatslig organisation med migration som arbejdsområde. IOM arbejder med anti-trafficking på flere områder. IOM laver forskning i menneskehandel, formidler kontakt til lokale/nationale NGO'er med henblik på repatriering af ofre, samt forestår oplysningskampagner, som er rettet mod kvinder i risikogruppen samt professionelle, der møder trafficking-problematikker gennem deres arbejde.
Organisationen driver også egne rehabiliteringsprojekter over hele verden, hvor personer udsat for menneskehandel hjælpes tilbage i samfundet vha. forskellige former for støtte. Hjemmesiden indeholder bl.a. landerapporter, beskrivelser af organisationens projekter og aktivitetskalender.
International Labour Organisation (ILO)
ILO er FN’s organ for fremme af social retfærdighed i forhold til internationalt anerkendte rettigheder på arbejdsmarkedet. 177 lande er medlemmer af ILO, der internationalt fremsætter minimumstandarder og anbefalinger for basale rettigheder på arbejdsmarkedet.
IPEC er ILO's internationale program til afskaffelse af børnearbejde, hvori bekæmpelse af trafficking udgør en vigtig del. Hjemmesiden indeholder anbefalinger, konventioner, rapporter, statistik, nyheder m.m.
Interpol
Det internationale politisamarbejde med hovedsæde i Lyon, Frankrig. Interpol er et forum for erfaringsudveksling mellem forskellige landes politimyndigheder. Samarbejder bl.a. på menneskehandelsområdet med særligt fokus på seksuel udnyttelse af børn og kvinder.
Hjemmesiden indeholder generel information om menneskehandel, samt mere specifik information om hhv. børn og kvinder som ofre.