Der er ofte tale om organiseret, grænseoverskridende kriminalitet, hvor bagmændene tjener store summer.
I sommeren 2011 lancerede regeringen i samarbejde med satspuljepartierne en ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker med henblik på at mindske antallet af mennesker, der er ofre for menneskehandel i Danmark. Handlingsplanen løber til og med 2014 og skal ses som et supplement til den indsats der allerede foregår med henblik på at identificere og støtte ofrene, forebygge menneskehandel nationalt og internationalt, samt retsforfølge bagmændene.
Handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel fra 2011 til 2014 kan læses og eller downloades som PDF ved at følge dette link.
To download "The Action Plan to combat Human Trafficking 2011-2014" in English please follow this link
Der er i alt afsat 85,6 mio. kr. til de nationale, sociale aktiviteter. Hertil skal lægges de bistandsmidler, som bruges til projekter, der medvirker til at forebygge menneskehandel i afsenderlandene, hvilket er en betegelse for de lande hvorfra menneskehandel foregår.
Handlingsplanen er underskrevet af Minister for Ligestilling, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet.
Center mod Menneskehandel, politiet og andre myndigheder samt relevante NGO'er vil, som de primære udførende parter, bidrage til at forankre, institutionalisere og forbedre indsatsen fremover.
Eftersom hovedparten af de identificerede ofre for menneskehandel i Danmark fortsat er kvinder handlet til prostitution omhandler teksterne på hjemmesiden primært denne gruppe. Dog findes der på denne hjemmeside også information om menneskehandel med henblik på tvangsarbejde.