EU´s plan om bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel

EU's rammeafgørelse suppleres af Rådets EU plan om god praksis, standarder og procedurer for bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel ,som giver guidelines for såvel EU's som medlemslandenes sikring af en menneskerettigheds-orienteret tilgang til menneskehandel og sikring af offerets menneskerettigheder på alle stadier i processen.

Endvidere skal henvises til Rådets Direktiv om udstedelse af opholdstilladelse til tredjelandsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring og som samarbejder med de kompetente myndigheder.

Ny EU handlingsplan

Afslutningsvist skal tilføjes, at EU Kommissionen er ved at lægge sidste hånd på en kommunikation til Parlamentet og Rådet om "Fighting trafficking i human beings - an integrated approach and proposal for an action plan" . Hvis den omfattende menneskerettighedsorienterede handlingsplan vedtages vil den stille en række krav til medlemsstaterne, bl.a. om dataindsamling og monitorering, som disse skal opfylde.