Europarådets konvention og Danmarks forbehold

Som følge af konventionen er der oprettet en særlig overvågningsgruppe (GRETA), som skal sørge for, at parterne følger op om konventionen.Alle parter forpligter sig til at styrke samarbejdet nationalt og internationalt med henblik på at forebygge og bekæmpe menneskehandel.

Det skal ske gennem research, information, uddannelseskampagner samt sociale og økonomiske initiativer, der er særligt rettede mod de professionelle, der beskæftiger sig med bekæmpelse af menneskehandel samt mulige ofre for menneskehandel.

Landene skal sikre, at ofrene for menneskehandel orienteres om legale migrationsmuligheder fra de officielle myndigheder. Landene forpligter sig endvidere til at styrke grænseovervågningen med henblik på at vanskeliggøre menneskehandel på tværs af landegrænser.
Danmark har dog to forbehold i forhold til Europarådets konvention. Forbeholdene vedrører artikel 33 §1. e og artikel 44.
Artikel 33, paragraf 1.e omhandler straffebetingelser. Jfr. Artikel 33, §1. e skal staten retsforfølge bagmænd, der via menneskehandel krænker landets statsborgere.

Justitsministeriet oplyser, at det danske forbehold skyldes, at bestemmelsen strider mod den generelle danske strafferet jfr. Straffelovens §§ 6-9, hvoraf det fremgår, at den danske stat ikke kan retsforfølge udlændinge, der krænker danske statsborgere i udlandet. Justitsministeriet oplyser, at der er et lovforslag på vej, som skal udvide muligheden for at retsforfølge udlændinge, der krænker danske statsborgere i udlandet, men kan ikke udtale sig om lovens endelige omfang og betydning.

Forbeholdet vedr. Artikel 44 omhandler Grønland og Færøerne. Grønland og Færøerne er således ikke omfattet af konventionen, før de har tilpasset og vedtaget en lovgivning, der harmonerer med konventionen.