Hvad gør Danmark?
Handlingsplanen omfatter alle mennesker, der er ofre for menneskehandel og identificeret i Danmark. Planen indeholder både forebyggende, støttende og efterforskningsmæssige aktiviteter samt en øget koordinering af samarbejdet mellem de sociale organisationer og myndigheder. Foruden de nationale aktiviteter indeholder planen også et overblik over internationale indsatser.
Planen sætter fokus på fem indsatsområder:
- Ofre for menneskehandel identificeres
- Ofre for menneskehandel får optimal støtte
- Efterspørgselen på ydelser fra menneskehandelede i Danmark begrænses
- Menneskehandel forebygges internationalt
- Bagmænd identificeres og straffes
Endvidere vil regeringen igangsætte følgende nye aktiviteter:
-
Effektivisere og forankre det opsøgende arbejde i prostitutionsmiljøet
-
Udbygge det opsøgende arbejde omkring mindreårige
-
Udbygge det opsøgende arbejde omkring tvangsarbejde
Disse nye aktiviteter til bekæmpelse af menneskehandel skal ses som et supplement til den indsats, der allerede foregår med henblik på bekæmpelse af menneskehandel.
Den sociale dimension i handlingsplanen har til formål at sikre en helhedsorienteret, ensartet, landsdækkende og koordineret indsats til støtte for mulige ofre for menneskehandel.
Læs regeringens handlingsplan mod menneskehandel 2011-2014 her.
Handlingsplanen til bekæmpelse af kvindehandel fra 2002, tillægget om børn fra 2005 og handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker fra 2007 danner rammen om regeringens hidtidige indsats på området. Disse dokumenter kan findes herunder:
