Forberedt hjemsendelse
For at sikre at flest mulige ofre for menneskehandel, der ikke har lovligt ophold i Danmark, får mulighed for at komme sig, samarbejde med politi om retsforfølgelse af bagmænd og forberede deres tilbagevenden til hjemlandet, skal konceptet om forberedt hjemsendelse udvikles. Det drejer sig om:
- Udvikling af forskellige beskyttelsestilbud til ofren.
- Udvikling af en individuel handleplan til ofrene.
- Udvikling af opkvalificerende og kompetencegivende forløb under opholdet i Danmark.
- Udvikling af samarbejdet med myndigheder, der beskæftiger sig med hjemsendelse af ofre for menneskehandel.
- Udvikling af samarbejde med NGO’er i hjemlandet, der hjælper ofre for menneskehandel.
- Udvikling af programmer i hjemlandet, i samarbejde med Udenrigsministeriet o.a., der skal hjælpe ofrene.
- Udvikling af mulighed for at følge den hjemvendte en tid i hjemlandet.