Lovgivning vedrørende udvidelse af refleksionsperioden

Lovgivning vedrørende udvidelse af refleksionsperioden

Den 1. august 2007 trådte en ændring af udlændingeloven (lov nr. 504 af 6. juni 2007 om ændring af udlændingeloven (Bekæmpelse af menneskehandel mv.)) i kraft, som bl.a. implementerede følgende initiativer fra handlingsplanen mod menneskehandel på Integrationsministeriets område:

Handlede voksne

• Udvidet refleksionsperiode på op til 100 dage (udlændingelovens § 33, stk. 14)

Hvis en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, har været udsat for menneskehandel, fastsættes udrejsefristen for den pågældende til 30 dage, medmindre særlige grund taler derimod. Sådanne særlige grunde vil typisk være, hvis udlændingen af hensyn til den offentlige orden ikke bør have en længere udrejsefrist end ellers.

Hvis særlige grunde taler derfor, eller hvis udlændingen samarbejder med myndighederne om en forberedt hjemsendelse, jf. pkt. 2, a, nedenfor, kan udrejsefristen forlænges i op til 100 dage. Denne periode - refleksionsperioden - skal bruges til at forberede den pågældendes hjemrejse. Særlige grunde kan f.eks. være lægelige hensyn, eller hensynet til at udlændingen skal vidne mod eventuelle bagmænd i forbindelse med efterforskning eller behandling af en straffesag om menneskehandel her i landet. Samarbejde med myndighederne om en forberedt hjemsendelse forudsætter, at udlændingen tager imod de forskellige tilbud om hjælp, som tilbydes, om muligt medvirker til at give oplysninger, der kan etablere de nødvendige kontakter i hjemlandet, og underskriver nødvendige ansøgninger om rejsedokumenter m.v.

Det er en forudsætning for at anvende udlændingelovens § 33, stk. 14, at det kan lægges til grund, at den pågældende udlænding har været udsat for menneskehandel. Denne vurdering foretages af Udlændingeservice.

Det er typisk politiet, der har den første kontakt med en udlænding, der har været udsat for menneskehandel. Politiet forelægger herefter sagen for Udlændingeservice med politiets vurdering af, om udlændingen er handlet. På baggrund heraf og på grundlag af informationer fra NGO'er, der også måtte have haft kontakt til den pågældende, beslutter Udlændingeservice, om en udlænding kan anses for at være udsat for menneskehandel og derfor kan få fastsat en længere udrejsefrist. Er der afsagt dom i en sag, hvor udlændingen er indgået, og hvor der ved dommen er taget stilling til, om udlændingen har været udsat for handel, lægger Udlændingeservice denne vurdering til grund.

• Ændret udvisningspraksis (udlændingelovens § 26 a)

Som led i bestræbelserne på at sikre udlændinge, der har været udsat for menneskehandel, en bedre hjemsendelse, er udvisningspraksis for handlede udlændinge endvidere ændret med den nævnte lovændring. En udlænding, der har været udsat for menneskehandel, og som opholder sig ulovligt her i landet, vil ikke længere blive udvist af landet, men alene udsendt, forudsat de omstændigheder, der kunne begrunde udvisning, relaterer sig til, at den pågældende er handlet. Dette indebærer, at den pågældende ikke vil blive meddelt indrejseforbud.

Uledsagede mindreårige børn

Det bemærkes, at i forbindelse med ændringen af udlændingeloven, der udmøntede dele af handlingsplanen mod menneskehandel, besluttede regeringen at udstrække initiativerne vedrørende børn til at omfatte alle uledsagede mindreårige børn, uanset om barnet er handlet eller ej.

• Udpegning af personlig repræsentant for alle uledsagede mindreårige børn (udlændingelovens § 56 a, stk. 1)

Der udpeges en personlig repræsentant for alle uledsagede børn, uanset om barnet ansøger om asyl eller ej. Hovedformålet hermed er at sikre, at alle uledsagede mindreårige får udpeget en fast personlig støtte hurtigst muligt efter ankomsten til Danmark.

Hvis der er tale om et handlet barn, udpeges en professionel repræsentant, hvilket betyder, at den pågældende skal have en relevant uddannelse eller erfaring, f.eks. en socialrådgiver.

• Udvidet eftersøgningsordning (udlændingelovens § 56 a, stk. 8)

Udlændingeservice vil iværksætte en eftersøgning af forældrene til alle uledsagede børn - uanset om barnet har ansøgt om asyl, og uanset om barnet samtykker dertil - hvis det er i barnets interesse. Barnets samtykke skal altid søges indhentet, men det afgørende er ikke, om der foreligger samtykke, men om eftersøgning af forældrene er i barnets interesse. Eftersøgning vil f.eks. ikke være i barnets interesse, hvis det kommer frem, at forældrene har været involveret i handel med barnet.

Udlændingeservice er i gang med at udarbejde et overordnet notat over, hvilke indikatorer der kan benyttes i vurderingen af, hvad der er barnets bedste.

• Tilbud om forberedt hjemsendelse

Alle uledsagede børn, der ikke får opholdstilladelse i Danmark, tilbydes en forberedt - dvs. veltilrettelagt og forsvarlig - hjemsendelse.