Spørgsmål og svar
Hvor stort er omfanget af menneskehandel?
Politiets vurdering af omfanget i Danmark
Politiets vurdering af omfanget i Danmark
Det er Rigspolitiets vurdering, at der siden 2002 har været en
vækst i andelen af udenlandske prostituerede, men at denne nu har
stabiliseret sig, således at de udenlandske prostituerede i dag
antages at udgøre ca. 2.500 ud af de i alt ca. 6.000 prostituerede
i Danmark. Opgørelsen er dog behæftet med en vis usikkerhed, idet
der er tale om skøn, som er baseret på de oplysninger, der er
tilgængelige for politiet.
De udenlandske prostituerede kommer hovedsagelig fra Asien
(herunder ca. 1.000 fra Thailand), Øst- og Centraleuropa (herunder
ca. 1.000 fra de baltiske lande, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn
og Bulgarien) samt Afrika (herunder ca. 250 fra Nigeria og Uganda)
og Sydamerika.
Det er vurderingen, at hovedparten af de udenlandske prostituerede,
i varierende omfang, får hjælp til rejsen til Danmark og at langt
størstedelen af de udenlandske prostituerede er klar over, at de
skal arbejde som prostituerede.
Nedenstående kan man se opgørelser fra Rigspolitiet, over antallet af anmeldelser, sigtelser og afgørelser vedrørende straffelovens § 262 a om menneskehandel fra juni 2002, hvor straffebestemmelsen trådte i kraft:
Anmeldt § 262 a
2003 : 1
2004 : 2
2005 : 4
2006 : 5
2007 : 11
2008 : 11
I alt : 34
Sigtelser § 262 a
2003 : 7
2004 : 4
2005 : 3
2006 : 2
2007 : 23
2008 : 30
I alt : 69
Fældende
afgørelser* § 262 a
2003 : -
2004 : 3
2005 : 7
2006 : 3
2007 : 8
2008 : 7
I alt : 28
* I opgørelsen indgår domme, advarsler i retten, bøder og tiltalefrafald. Derimod indgår antallet af frifindelser og henlæggelser mv. ikke i tallene."
Kilder:
Rigspolitiet 2006: Strategi for en styrket indsats mod prostitutionens bagmænd
Rigspolitiet 2009: Politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i 2008
Center mod Menneskehandels rapport om menneskehandel og au pairs er nu udkommet på engelsk
31-08-2010
Stor engelsk TV-dokumentar om menneskehandel
20-08-2010
Temaaftener om menneskehandel
20-08-2010
Ny forestilling om menneskehandel
09-07-2010
Ny rapport fra Integrationsministeriet om fact finding-mission i Nigeria
Se alle opslag
Tilmeld nyhedsbrev



